ULL’s Unger

Specielt om ULL’s Unger:

ULLs Unger startede op i 2005 og er en underafdeling af ULL.

ULLs Unger er for børn til og med 12 år.

Da bueskydning er en farlig sport skal ULLs Unger altid have en ansvarlig voksen med, når vi mødes på Ribe VikingeCenter.

Træning: en gang om ugen fra april til og med september mødes vi onsdage fra 17.00 til 18.30 – undtaget er dog skoleferier.

Ved træningerne lærer ULLs Unger at skyde med bue og pil under vejledning af instruktører.

Fremstilling af pile: Børnene lærer – sammen med deres forældre – at lave deres egne pile indenfor den første måned. Måske laver de også håndledsbeskytter, pilekogger og andet bueskytteudstyr.

DM: Nogle børn bliver så interesserede i bueskydningen og vikingetiden, at de og forældrene begynder (under vejledning) at lave vikingetøj, så de kan komme med til DM i vikingebueskydning på Ribe VikingeCenter, der altid afholdes den 2. lørdag i august.

En weekend som viking: ULLs Unger og deres forældre bliver inviteret til at være med til levendegørelsen på Ribe VikingeCenter en weekend i juli, som ”udklædte” vikinger. Her er vi på skydebanen, hvor vi leger, laver udstyr eller hjælper turisterne med at skyde. Vi har mulighed for at overnatte på Ribe VikingeCenter i telt. Weekenden er for mange en spændende oplevelse.

 

Kontakt kan ske til Dan Høj og Birgit Nissen tlf.: 75 42 41 19