[Stenalderen] [Bronzealderen] [Jernalderen] [Vikingetiden]

 

Stenalderen:

Buerne fra Danmarks stenalder var alle lavet af elm. De var alle meget brede og tynde, og med et smalt men tykt håndgreb på midten. Verdens ældste komplette bue (8.000 år gammel) er fundet i Holmegård mose. Ud over denne er der bl.a. også fundet buer i Vedbæk, Muldbjerg, Ringkloster og Tybrind Vig. Pilene var lavet af fyr, hassel, birk og ulvsrøn(kvalkved).

Tryk her for at se billedet i stort format.
 
Tryk her for at se billedet i stort format.
 
Tryk her for at se billedet i stort format.
 
Tryk her for at se billedet i stort format.
             
Bue fra Holmegårdmose, 154 cm lang Fra ca. år 6000 f.Kr
 
Bue fra Vedbæk 197 cm lang Fra ca. 5000 f.Kr
 
Bue fra Ring Kloster 160 cm lang Fra ca. 3660 f.Kr
 
Bue fra Tybrind Vig 160 cm lang ca. 5300 f.Kr
             
Tryk her for at se billedet i stort format.
 
Tryk her for at se billedet i stort format.
 
Tryk her for at se billedet i stort format.
 
Tryk her for at se billedet i stort format.
             
Muldbjerg, Aamosen Pileskaft af ask. Tværpilespids sidder i.
 
Vinkel mose. 102 cm langt pileskaft af fyr. Beviklingen er af ukendt art.
 
Tybrind Vig. Pileskaft/spids af hassel.
 
Vedbæk Pileskaft af kvalkved.

Hulemaleri. ca. 25.000 år f.Kr.

Hulemaleri fra Østspanien. Ca. 25.000 år f.Kr.

Bronzealderen:

Fra bronzealderen er der i Danmark kun fundet få pilespidser. Ingen pileskafter eller buer.

Bueskytte på helleristning.

Bueskytte på helleristning.

Jernalderen:

Fra jernalderens våbenofringer i flere moser (Thorsbjerg, Nydam, Vimose, Illerup Ådal og Kragehul) er der i Danmark fundet over 60 buer, og der findes stadig flere. Karakteristisk for dem er, at de oftest er mellem 170 og 190 cm. De er tykkest på midten og spidser til mod enderne. I hver ende er der indskåret en kærv til fastholdelse af buestrengen. Kærvene sidder 5-9 cm fra enderne. Pilene var 70-90 cm lange og lavet af fyr eller ask. Fanerne har været mellem 9-12 cm lange, og der har oftest været 4 faner.

Tryk her for at se billedet i stort format.

Tryk her for at se billedet i stort format.

To buer fra Nydam mose er fundet med henholdsvis jern- og hornspids i den ene ende. Buerne kunne således også anvendes som stikvåben. Buerne er fra ca. år 400 e. Kr.
Buefragment fra Thorsbjerg - 92 cm lang og med dobbeltsidig kærv. Desuden ses der spor efter bevikling og ornamenterede dobbelte streger Buen er fra ca. år 0

 

Tryk her for at se billedet i stort format.
Tryk her for at se billedet i stort format.
Tryk her for at se billedet i stort format.
Pileskaft fra Thorsbjerg.
Pileskafter fra Thorsbjerg, Nydam og Vimose.
Bomærker i pileskafter fra Nydam.

Bueskytte fra guldhorn. Bueskytte fra guldhorn.

Bueskytter fra guldhorn. Ca. år 400-450 e.Kr.

Vikingetiden:

Vikingetiden: I Hedeby (beliggende i det daværende Danmark) er der fundet 1 komplet bue af taks og 6 fragmenter. Det ene fragment er af elm, resten er af taks. Den komplette taksbue fra Hedeby er 191 cm lang og har et D-formet til ovalt tværsnit. Flere ting er specielt for denne bue i forhold til andre buer.

· Begge bueender er bøjet bagud mod bueskytten.

· 7 cm fra øverste kant er der indskåret en kærv til fæste for strengen.

· 17 cm ned på øverste ben er der indsat et jernsøm.

· Der er ingen kærv til buestrengen på det nederste ben. Buestrengen har været bundet fast omkring enden.

Bueskytter på Bauyeuxtapetet.

Bueskytter fra Bayeuxtapetet.

Bueskytter på Bauyeuxtapetet.

Bueskytter fra Bayeuxtapetet.

Bueskytter på Bauyeuxtapetet.

Bueskytter fra Bayeuxtapetet.

Bueskytter på Bauyeuxtapetet.

Bueskytter fra slaget ved Hastings i 1066 (Bayeuxtapetet fra Frankrig).

Hjort med pil i brystet.

Hjort med pil i brystet. Indridset i planke i Osebergskibet.

Ull. Vikingernes buegud.

ULL er vikingernes bue-, ski-, jagt- og skjoldgud.

Fra en stor runesten i Böksta, Uppland.

Bueskytter fra det 11. århundrede.

Bueskytterne som dræber den engelske kong Edmund. 1100-tallet.